Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Klub

Vi holder åbent på alle skoledage fra kl 13.30 - 17.00 (fredag kl 16). Vi træffes på tlf. 8964 5899 eller 2349 2880 fra kl. 13.30 til 17.00

Vi har vores egen bygning på den anden side af Damsbrovej med gode krea-værksteder, stort cafe-rum, små hyggekroge og en afdeling til juniorklubben med poolbord, bordfodbold og ikke mindst gode “hænge-ud” sofaer.  Derudover er vi beriget med et dejlig stort udeområde med masser af gode huler og kroge, bålhytte, store græsarealer, boldbane og en mindre asfaltbane.

Vi prioriterer at skabe gode og trygge rammer, hvor man kan være sammen med sine venner og på tværs af klasser. Man bliver mødt af kompetente og nærværende voksne i et fællesskab, hvor vi tager ansvar for hinanden og hvor relationen er det grundlæggende fundament.

Aktiviteterne i klubben bliver dels tilrettelagt ud fra børnenes ønsker og ideer, men også udfra en lang række faste traditioner, som understøtter et stærkt fællesskab.

Vi tilbyder dagligt et (brugerfinansieret) eftermiddagsmåltid til børnene efter skoletid. Det er en højt prioriteret aktivitet, hvor stort set alle børn er tilmeldt. Her møder vi børnene efter en lang skoledag, og i samlingsstunden omkring måltidet opstår er der ofte gode samtaler, nye legeaftaler eller spontane ideer til dagens aktiviteter.

Klubben er en øvebane på vejen mod ungdomslivet. Vi giver børnene medbestemmelse, så de kan øve sig i at træffe selvstændig valg.

Her gælder det ikke om at være verdensmester, men om at turde øve sig og prøve kræfter med noget nyt i trygge rammer, og bidrage med det man kan til fællesskabet.

 

Juniorklubben er et særlig tilbud for 4.-6. klasse med jævnlige aften-åbninger til kl 20.00. Børnene i høj grad medansvarlige for rammer og indhold. Derudover holder vi en række andre arrangementer og events som overnatninger, “fester” og ture og af huset.

3. klasse er fortsat i kontrolleret pasningsordning. Derfor tjekker de ind og ud når de kommer og går. Det er derfor vigtigt at I giver besked, hvis barnet er fraværende.

 

Ind– og udmeldelse + evt tilkøb morgenpasning foregår via den digitale pladsanvisning her.