Bestyrelsesmøde på Korsholm Skole
12. Juni 2024
Kl. 17:00-19:15 (konstituering 19:15-19:30)
Deltagere: Andrea, Mette, Karina, Katrine, Karoline, Aksel, Rasmus, Dorte, Mathilde, Janni, Hanne
Afbud: Mads (skemalægning)
Dagsorden og referat
O: Orientering, D: Drøftelse, B: Beslutning
Punkt 1
| B: Godkendelse af aftenens dagsorden |
Ansvar og tid | Andrea (5 min) |
Til referat | Godkendt |
Punkt 2
| B: Godkendelse af referat fra seneste bestyrelsesmøde |
Ansvar og tid | Andrea (5 min) |
Til referat | Godkendt Der var en rettelse ift. hvem der var på valg til skolebestyrelsen. Det er rettet i referatet. |
Punkt 3
| D: Evaluering af fælles forældremøde |
Ansvar og tid | Andrea og Mathilde (15 min) |
Til referat | Det fælles forældremøde var en kombination af en oplægsholder og valg til skolebestyrelsen. Vi havde inviteret oplægsholder Jonas Ravn – konsulent fra center for digital pædagogik. Jonas holdte oplæg om digital dannelse. Der var god opbakning til forældremødet. Fremadrettet når vi har valg til skolebestyrelsen, vil det være godt at få præsenteret skolebestyrelsen på en måde, hvor det forklares hvad vi arbejder med i skolebestyrelsen og give et godt indblik hvad arbejdet består af. |
Punkt 4
| O+D: Forældremøder ifm. Skolestart Indhold og fordeling af møderne blandt forældrerepræsentanterne (se bilag) |
Ansvar og tid | Andrea og MS (20 min) |
Til referat | Ledelsen vil deltage i forældremøderne i alle klasser i forbindelse med skolestarten i det nye skoleår. Ledelsen vil fortælle om indsatsområdet som i skoleåret 24/25 hedder ”Fællesskaber og fravær”. Det handler om vores opmærksomhed på, at skabe gode og inkluderende børnefællesskaber, hvor der er plads til alle børn så vi på den måde også arbejder forebyggende ift. evt. skolefravær. Mathilde fremlægger datoerne for forældremøderne i klasserne og skolebestyrelsen fordeler sig mellem møderne. Skolebestyrelsen drøfter hvilket indhold de skal præsentere til forældremøderne. Andrea laver et PP og et skriv forinden møderne, som skolebestyrelsen kan tale ud fra til forældremøderne. Skolebestyrelsen giver input til hvad indholdet kan være i PP. |
Punkt 5
| O+D: Forslag om afholdelse af tøj/bogbyttedag med bestyrelsesinvolvering |
Ansvar og tid | AM (20 min) |
Til referat | Aksel præsenterer et forslag om afholdes af tøj/bogbytte dag i skolegården. Skolen arbejder med Grøn Skole og vi arbejder på andet år med programmet omkring ”Natur, miljø og bæredygtighed”. Aksel fremlægger hvilke forløb vi har arbejdet med på skolen i perioden samt hvilke prioriteringer vi har på ”grønne indkøb” på skolen. Der har været en forældrehenvendelse vedr. om ”tøjbyttedag” kan blive noget vi kan afprøve på skolen. Tanken er at der opstilles nogle borde i skolegården en skoledag, hvor man kan aflevere det tøj man ikke kan bruge mere og finde noget tøj man gerne vil have. Skolens ”Grønne råd” på skolen efterspørger om nogle fra skolebestyrelsen kan hjælpe med at bemande boderne om eftermiddagen når skoledagen slutter. Andrea, Mette og Janni vil gerne byde ind på at stå i boderne efter skoledagen som slutter kl.13.30 og sørge for at bemande boderne og rydde op til sidst. Det tøj som der er tilbage afleveres til genbrug. Der er forslag til om at skolens glemte tøj også kan gemmes til dagen og at ”Det grønne råd” skriver ud til skolens forældre, at ”tøjbyttedagen” kommer i starten af det nye skoleår og at de derfor gerne må begynde at samle sammen, hvis de vil donere tøj til arrangementet. Der er forslag om det bliver onsdag den 11.september.
|
Pause med spisning (20 min)
Punkt 6
| O+D: Input til båltale |
Ansvar og tid | Alle (15 min) |
Til referat | Skolebestyrelsen kommer med input til båltalen. Andrea og MR holder fælles båltale. |
Punkt 7
| O+D: Udkast til vision for ”Ny Korsholm Skole og Børneunivers”
|
Ansvar og tid | MS (20 min) |
Til referat | Mathilde præsenterer udkastet til Visionen for ”Ny Korsholm Skole og Børneunivers” som forvaltningen har udarbejdet efter samarbejdsmødet med bestyrelserne i børnehaven, skolen og medarbejderrepræsentanter. Skolebestyrelsen kommer med deres kommentarer til udkastet og taler om, at hvis visionen skal sendes ud på kommunens hjemmeside kan man overveje om der kan laves en ”pixi-udgave” med overskrifterne og få linjer. |
Punkt 8
| O: Orientering ved skoleledelsen
|
Ansvar og tid | MS (10 min) |
Til referat | Mathilde orienterer om Nyansættelser: Grundet Mathildes lærerstilling er ledig pr.1/8 og stigende elevtal, har vi ansat to lærere. Den ene er Venee Jeyalingam som siden jul har været ansat i et vikariat på 0.årgang. Venee er nu fastansat lærer og skal følge med børnegruppen på 1.årgang, hvor hun bl.a. skal varetage danskundervisningen som hun gør nu. Den anden vi har ansat er Ida Østergaard, som bl.a. skal varetage matematik og idræt på 1.årgang. Mathilde orienterer om at pædagog Hanne Øster har valgt at gå på pension med udgangen af dette skoleår. Her kommer pædagog Nadia til at overtage Hannes pædagogjob efter sin konstituering som børnehaveklasseleder i indeværende skoleår. Vores pædagogmedhjælper Malte stopper ligeledes med udgangen af dette skoleår, da han skal starte på sit studie. Vi har pt et stillingsopslag ude med ansættelsessamtaler i uge 26. |
Punkt 9
| O: Eventuelt |
Ansvar og tid | Andrea (5 min) |
Til referat | Det er Rasmus’ sidste møde i skolebestyrelsen og vi vil gerne takke ham for indsatsen han har ydet. Skolebestyrelsen giver en fælles gave til Hanne når hun går på pension. Andrea deltager i receptionen. Sommerfesten i byen i uge 34 – skolebestyrelsen har tidligere talt om man skulle deltage for at gøre Korsholm Skole synlig ved at stille et cafébord op, vise nogle af børnenes produkter fra undervisningen og have en stak informationsbreve om Korsholm Skole som kan deles ud. Andrea skriver ud til skolebestyrelsen i starten af august om andre vil være med til at deltage og vise ”Korsholm-flaget”. |
Efter mødet konstituerer bestyrelsen sig. I dette deltager vores nyvalgte medlem Hanne Osvald. Skolebestyrelsen har valgt Andrea som formand og Karoline som næstformand.