Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolens afdelinger

Korsholm Skole er en lille skole med et stærkt fællesskab og stærke værdier. 

Vi har 110 elever fra 0.til 6. klasse og er 20 ansatte. Til skolen er knyttet både SFO og Klub, som hovedparten af vores elever benytter.

Tryghed som fundament for trivsel og læring

Tryghed er et vigtigt fundament for trivsel og læring. På Korsholm Skole er alle medarbejdere kendte ansigter for alle elever. Det skaber tryghed mellem børn og voksne. Vi arbejder målrettet med at tryghed gennemsyrer både klassefællesskaber og fællesskaber på tværs af alder.

Den lille skoles styrker

På  vores skole er der ikke langt fra tanke til handling. Vi ser og griber muligheder, og prioriterer at holde fast i gode traditioner, som giver mening for fællesskabet.

Vi arbejder bevidst med at udvikle skolen og vores pædagogik, så den ikke bare lever op til nutidens krav, men også til fremtidens forventninger. Vi prioriterer bl.a. sammenhængende tid i ugeskemaet på alle årgange til projektorienteret arbejde med fokus på, hvad og hvordan børn skal lære for at blive kompetente unge og voksne.

Som landsbyskole er vi en vigtig brik i lokalsamfundet og et naturligt omdrejningspunkt for lokale aktiviteter. Vi har et tæt forældresamarbejde og nyder stor opbakning, når vi inviterer til arrangementer på skolen. Generelt har vi en rigtig høj forældretilfredshed, både når det gælder skole- og fritidstilbud.

Vi har et tæt samarbejde med Præstemarkskolen, som modtager vores elever på 7. årgang.

Kontakt skolen for yderligere information