Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældreråd på Korsholm Skole

Inspiration fra forældreråd
Hvad er et forældreråd?
Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens elever. Forældrerådet sidder som regel for en 1-årig periode. Der kan ske genvalg.

Forældrerådets opgaver
Forældrerådet har bl.a. til opgave at planlægge 3-4 sociale arrangementer for klassen om året. Forældrerådet tager sig også af andre ting vedr. klassens trivsel.

Sociale arrangementer
Forældrerådet har til opgave at planlægge 3-4 arrangementer for klassen om året. Arrangementerne har til formål at styrke det sociale sammenhold mellem børnene og forældre- kredsen. Derfor er det vigtigt, at der deltager så mange som muligt. Forældrerådet står for planlægningen af arrangementerne, men det er en god ide at få hjælp fra andre forældre, og det er vigtigt at melde klart ud hvilke opgaver, man gerne vil have hjælp til. Klasselærer og SFO-pædagogen i indskolingen kan deltage i arrangementerne.
Man kan vælge at lave arrangementer efter flest mulige deltagere således at arrangementet er for hele familien. Der kan være arrangementer kun for klassens elever – eller kun for klassens forældre.
Det varer 2-3 timer, fx en lørdag formiddag (det kan de fleste afse tid til)
Arrangementet (entré eller billetpris) skal ikke være for dyrt, men der må gerne tages ”overpris” for mad og drikke, så der spares op til klassekassen.
Det skal ikke være for langt væk.

Følgende emner er ment som forslag til arrangementer, der kan kombineres på kryds og tværs.
• Udflugt med løb med poster. Evt. kombineret med bål og spisning.
• Orienteringsløb/Skattejagt, evt. på skolen
• Bål med snobrød og pølser
• Fællesspisning og alm. hyggeligt samvær – enten privat eller i skolens lokaler
• En eftermiddag på skolen, hvor man deles op i hold der; Bager boller og laver kaffe, går tur og finder bordpynt, dækker bord, sørger for underholdning.
• Diskotek/ Pyjamas party
• Overnatning på skolen/klubben, afsluttes med fælles morgenmad. • Fisketur
• Skøjtetur til Skøjtehal eller udendørs bane
• Travetur til Niels Ebbesens Eg
• Cykeltur
• Kanotur
• Drageflyvning
• Pandekagebagning og spisning.
• Tur til Voldby Badet.
• Minibiograf på skolen
• Julefest, klip/bagning
• Boldspil (rundbold, fodbold, håndbold). Evt. i forbindelse med udflugt • Leg i gymnastiksalen, fx OL med discipliner
• Spilleaften, med brætspil, Quiz, Gæt og Grimasser, Tegn og Gæt
• Forældrefest

Et eksempel på et skoleårs arrangementer i 3. klasse Oktober: Pandekagebagning og spisning for klassens elever (en lørdag formiddag). Januar: Overnatning for klassens elever. Klubben lånes til formålet (starter fredag med aftensmad og slutter lørdag med morgenmad). Marts: Forældrefest (en fredag aften kun for klassens forældre). Juni: Tur til Voldby badet (en torsdag aften for hele familien med fælles grill og badning).

Andre opgaver Forældrerådet tager sig også af andre ting vedr. klassens trivsel.
F.eks. bestyrer forældrerådet klassekassen – Her samles penge ind til klassen til brug ved f.eks. særlige arrangementer for eleverne, ting til klasseværelset, og ikke mindst til afslutningen i 6. klasse.
Forældrerådet kan også forestå køb af gave/blomst til læreren ved afgang, sygdom el. lign. Husk, det er tilladt at bede andre forældre om hjælp til opgaverne i klassen!