Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

2022-04 bestyrelsesreferat

Skolebestyrelsen - Referat

Mødedato:    Onsdag, den 27. april 2022

Mødetid:    Klokken 17.00-20.00
        

Mødelokale:    Korsholm Skole (personalerum 1. sal)

Tilstede: Aksel, Dorte, Christina, Peter, Berit og Louise og Karoline.
Lone fra klubben deltager til og med punkt 4. 


Pkt.1                            
Godkendelse af dagsorden

Pkt.2
Godkendelse af referat fra 10. marts 2022
Referatet er godkendt via e-mail. 

Pkt.3
Orientering fra skoleleder
Skolelederen orienterer om aktuelle sager. Herunder status på arbejdet med trafiksikkerhed, skolens APV samt analysearbejdet vedr. Korsholm skole og børneunivers.

Trafiksikkerhed: Andrea deltager i skolebesøget med trafik og veje i maj/juni måned.   Trafik og veje tilbyder en samtale og besigtigelse, hvor vi gennemgår de trafiksikkerhedsmæssige problematikker der er omkring Korsholm Skole og mulige løsninger herpå. Her vil Trafik og Veje kigge på veje og stier, uden for skolens ejendom. Er der ønsker til eksempelvis ændringer til parkeringspladsen, overbringes disse ønsker til Ejendomcenteret. Obs på at skelne mellem ansvarsområder mellem ejendomscenteret og Trafik og Veje. 
Elevrådet kan evt. involveres.

Arbejdet med skolens APV: Medarbejderne peger på de mange fysiske udfordringer ved bygningsmassen så som; indeklima (lugt og udluftning), støjniveau ved trafik og legende børn inde (Kontakt til EC og pædagogisk indsats). Derudover manglende rengøring (opfordring til personalet ved indmelding til EC og oprydning), trafiksikkerhed ved overkørsel for rødt i skoletiden og evt. manglende skole-skiltning og færre trafiklys (møde med Trafik og Veje), Arbejdsgange ved arbejdsskader (vejledning og mentorordning ved nyansatte), manglende fordybelse/afbrydning i arbejdsopgaver på kontoret (Benyttelse af hjemmearbejde). 
Fysiske facilitetsting bør medbringes til analyse af bygningsmassen i processen. 

Udmøntning af det kommunale budgets anlægspulje A-001 på baggrund af Analysearbejdet ved Korsholm skole og børneunivers:
Vi afventer melding/beslutning i maj efter anlægskonference for Byrådet. 
Vi har siden sidst haft besøg af nye og gamle byrådsmedlemmer. Her gav Hans Vedel et oplæg forinden omkring udfordringerne på Korsholm Skole.  
Der rundsendes information omkring hele processen til forældre via Aula.

Pkt. 4
Orientering om arbejdet i SFOen og klubben
Vi får en mundtlig orientering fra dagligdagen ved Lone.

Klubben er kommet godt i gang efter Corona. Vi har stadigvæk de fleste i 3.-6. indmeldt. 
Vi har igen gang i værkstederne og kan gennemføre aftenåbninger med fuld tilslutning. Vi afprøver temaaftener. Vi er begyndt at indtage udeområdet og har indkøbt materialer ind til udeområdet. I øjeblikket har vi 2. klasse på besøg i klubben, for at skiftet bliver trygt og genkendeligt. 
Nye tiltag: 
Månedsbrev er et nyt tiltag. Vi har haft kampagne "Tal pænt", hvor børnene har lavet plakater og bidraget til kampagnen. Vi har skruet op for voksenstyret aktiviteter. 
Vi tilbyder alternativer til mobiltelefoner og har to mobilfrie dage. Vi har rammer og regler omkring mobilbrug. Spil på mobilen foregår med klassekammeraterne som en fælles aktivitet. Aftenåbningerne foregår uden mobiltelefon. Vi har fokus på mobilbrug. 

I SFO'en er julefesten den eneste fest vi måtte aflyse grundet Corona. Vi har markeret Halloween, fastelavn og påske. Det har været nogle rigtig gode arrangementer med god opbakning. 
Vi er begyndt at udgive et ugeskema hver 14. dag. Ugeskemaet er vejledende. Vi har indkøbt nye mooncars og spil samt inventar til at indrette nyt SFO lokale. Det var tiltrængt.  Det er dejligt med en blandet bemanding køns,- og aldersmæssigt. 
Nu hvor førskolen er begyndt oplever børnene ikke samme lokaleskifte fra skole til SFO som tidligere. 
Indskolingen søger ikke på samme måde ned i de gamle SFO lokaler.
Vi har fortsat et stort antal tilmeldte i SFO'en.  

Pkt. 5
Valg til skolebestyrelsen
Skolebestyrelsen orienteres om valget til skolebestyrelsen afholdt d. 20. april.

I forbindelse med skolebestyrelsesvalget skulle der vælges tre nye medlemmer, idet ingen af de tre medlemmer på valg genopstillede. De nyvalgte til skolebestyrelsen er: Janni Justesen Lejsgaard (Thor 1A), og Katrine Röhl Nøhr (Vera 2A, Selma 6A). Mette Kjer Lorentzen (Gorm 0A) blev valgt som suppleant.
 
Den nye skolebestyrelse (som tiltræder i det kommende skoleår) består således af følgende 7 forældrevalgte:
Andrea Høj Plejdrup (Viggo 0A)
Casper Lohman Jensen (Johanne 1A)
Janni Justesen Lejsgaard (Thor 1A)
Karina Schlüter Terkildsen (Kasper 1A og Kristian 6A)
Karoline Marie Åsberg (Thorvald 1A, Ludvig 5A)
Katrine Röhl Nøhr (Vera 2A, Selma 6A)
Rasmus Nygaard Schmidt (Ida 1A, Marius 4A)
 
samt følgende 2 medarbejdervalgte:
Aksel Madsen
Dorte Jørgensen
 
Følgende medlemmer er afgående. 
Anita Guldbæk (Arthur 5A)
Berit Stokholm Christiansen (Adam 6A)
Peter Jeppesen (ingen børn på skolen længere)
 

Vi rundsender indeværende referat til nye medlemmer. Vi inviterer til et konstituerende bestyrelsesmøde evt. med fælles spisning.
Ledelsen inviterer til et kaffemøde med nye medlemmer, hvor arbejdet i bestyrelsen udfoldes. 

Pkt. 6
Skolens årsregnskab 2021
Skolebestyrelsen orienteres om hovedtallene fra årsregnskab 2021.
Slides vedr. Årsregnskab 2021, budget 2022, ramme og skoledag: 

Pkt. 7
Input til kommunens budget 2023
Skolebestyrelsen har ikke indsendt ønsker til det kommunale budget 2023.
Under høringssvaret i september må bestyrelsen forvente at afgive et høringssvar. 

Pkt. 8                            
Kvalitetsrapport for folkeskolen 2022
Skolebestyrelsen drøfter rapporten og vurderer om der skal indsendes høringssvar.

På Korsholm efterspørges et materiale/noget, der kommer "tættere" på. Rapporten er fjern og bestyrelsen ønsker ikke at kommentere på rapportens indhold. Men der indsendes en udtalelse vedr. Ide og form. 

Pkt. 9                            
Princip for åben skole
Vi gennemgår princippet og vurderer behov for justeringer.
Praktiseringen af Åben Skole har ændret sig markant siden princippet er formuleret. 
Bestyrelsen gør opmærksom på at afsættet for princippet er formuleret ud fra en intention om involvering/kendskab til det lokale område og de lokale virksomheder. Det kræver stor forældreinvolvering. Bestyrelsen har tidligere insisteret på at princippet skulle holdes i live og er fortsat af samme holdning. Skal det holdes i live er det vigtigt, at bestyrelsen påtager sig kommunikationsdelen i forhold til forældre. Princippet omskrives, således indholdet svarer til ønsket om lokal forankring – og omdøbes også til dette.
   
Pkt. 10
Notat vedr. forpligtende samarbejde mellem skole og børnehave
Notatet har været drøftet af skolebestyrelsen i 2015 og har siden været optaget på årshjul uden at dette har været behandlet. 

Det vurderes ikke at være behov for et sådant dokument. Det besluttes at notatet fjernes fra skolebestyrelsens arkiv. 

Pkt. 11
Årshjulet    
Status på arbejdet med temaerne i årshjulet og evt. prioritering i forhold til dagsorden til næste møde.

Skolens værdier. Et større, fyldigt og vigtigt punkt. Tages med til næste års årshjul. 

Princip omkring skole/hjem samarbejde medtages til næste møde. 

Pkt. 12
Siden sidst samt kommende møder/arrangementer
Er der ting, som har været/skal i skolebestyrelsens kalender?
Sankt Hans, legedag som bestyrelsens input til Byens skole …

Fælles arrangementets dato kan evt. revurderes til en anden gang. Fint indhold og koncept med fælles oplæg er efterfølgende bestyrelsesvalg. Lignende koncept vil være værd at gentage. Det er naturligvis ærgerligt, at ikke flere deltog. Særligt da 3.-5. klasses forældre allerede var på skolen til elevledet samtaler. Forslag om at involvere forældrerådet ved næste års fællesarrangement i håb om at opnår større opbakning blandt forældrene. 
Vi har ikke yderligere arrangementer på tapetet. Det store fælles arrangement ved skoleopstart var et godt tiltag. 

Sankt Hans arrangementet afholdes af KIF. Forhåbentlig kan bestyrelsen bakke op. Ledelsen tager kontakt til KIF. 

Pkt. 13
Orientering fra elevråd

Elevrådet har været optaget af aktiviteter for de ældre i frikvartererne. Elevrådet giver udtryk for gerne at ville deltage i et bestyrelsesmøde. De får mulighed for at deltage ved årets sidste bestyrelsesmøde. 
Trafik Sikkerhed bør drøftes i elevrådet forinden. 

Pkt.14
Eventuelt

Kommentarer til fælles bestyrelsesmøde med Præstemarkskolen. Med så fint et indhold kunne man med fordel have afsat mere tid til mødet på tværs.  
God aktivitet, men bør gøres i blandede hold for at få tid til snakken og dialogen på tværs af de to bestyrelser.