Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

2022-11 bestyrelsesreferat

Bestyrelsesmøde på Korsholm Skole 9. november 2022
Deltagere: Andrea, Casper, Karoline, Janni, Karina, Katrine, Rasmus, Christina og Louise.

Dagsorden og referat
O: Orientering, D: Drøftelse, B: Beslutning

Punkt 1
B: Godkendelse af aftenens dagsorden
Indhold og til referat
Dagsordenen er godkendt

Punkt 2
B: Godkendelse af referat fra seneste bestyrelsesmøde
Indhold og til referat
Godkendt via besked i Aula.

Punkt 3
O: Orientering ved skoleleder
Indhold
Proces vedr. kapacitetsudfordringer
Der kører to sideløbende spor vedr. kapacitetsudfordringer.
1. Selve tilbygning/renovering/nybygning af Korsholm Skole og Børneunivers med afsat økonomi på det kommunale budget 2023-2026 samt opmærksomhed på økonomi i de efterfølgende overslagsår..
2. Sideløbende kigges der på de samlede kapacitetsudfordringer på alle kommunens folkeskoler. Den analyse blev lavet i 2021 og rapporten er efterfølgende udarbejdet i første halvår 2022. Bestyrelsen har modtaget denne rapport i begyndelsen af dette skoleår. Den viser et pres på skolerne i Favrskov Øst. Forvaltningen indkalder bestyrelserne hver for sig på de fire skoler i Gl. Hinnerup området inden jul vedr. orientering og inddragelse i disse udfordringer.
Årsregnskab. Det forventes, at Korsholm Skole kommer ud af 2022 med et mindre overskud.
Der er sendt skoleindskrivningsbreve ud til 39 distriktsbørn tilhørende Korsholm Skole. Der er deadline for skoleindskrivning med udgangen af november, hvorefter vi kender det forventede børnetal for opstart af førskolen marts 2023. Ny lovgiving har flyttet loftet på klassestørrelsen i 0.-2. klasse fra 28 til 26 elever, hvilket bliver gældende for skoleåret 23/24.
Skolen mangler allerede i dag undervisningslokaler, og kigger på midlertidige løsninger, som kan understøtte et trygt og kvalificeret undervisningstilbud for alle skolens elever.
Meddelelsesbogen afløser elevplanen fra og med indeværende skoleår.
I Favrskov Kommune vil meddelelsesbogen blive delt med forældre i Aula for områderne dansk, matematik og alsidig udvikling. Det er en ambition i hele landet, at meddelelsesbogen skal have et ressourcesyn på eleven samt fremstå enkel og kortfattet. Der skal være et udvidet indhold for elever med særlige tiltag er iværksat.
På Korsholm Skole ser vi meddelelsesbogen, som en del af det samlede skolehjemsamarbejde. Den skal således ikke forventes at være uddybende for hele elevens læring og trivsel. Vi vægter fortsat dialogen mellem børn-personale-forældre, og holder fast i et forældremøde, en traditionel skolehjemsamtale, en elevledet skolehjemsamtale samt løbende kontakt efter behov. Vi er nysgerrige på, hvordan vi på sigt kan linke til en elevportefølje.

Julehygge onsdag den 30. november kl. 14-16 er meldt ud til alle forældre i begyndelsen af skoleåret. Skolen planlægger juleklip i egen klasse samt i et fællesområde.
Til referat
Kapacitetsprocessen. Bestyrelsesformanden ønsker at deltage torsdag i møde med ejendomscenter og arkitekter.
Meddelelsesbogen. Bestyrelsen giver udtryk for, at de meget gerne vil forholde sig til form og indhold af meddelelsesbogen i forbindelse med udarbejdelse af princip for skolehjemsamarbejdet i slutningen af dette skoleår. På det tidspunkt har lærerne haft mulighed for at afprøve det nye format, og alle forældre har mindst én primær erfaring pr barn.
Julehygge. Bestyrelsen vil gerne stå for salg af æbleskiver under arrangementet. Skolen sørger for indkøb af 750 æbleskiver, brikjuice og tilbehør. Skolen er vært ved kaffe/the. De enkelte forældreråds involvering aftales med klassens lærere og pædagoger. Der må gerne deltage søskende.

Punkt 4
D+B: Samlede udgifter pr elev ligger lavt i Favrskov Kommune
Indhold
Bestyrelsen ønsker at dykke ned i dette efter drøftelse på seneste møde vedr. høringssvar. Se link her.
Til referat
Favrskov ligger på 1. pladsen blandt de kommuner, der har de laveste udgifter pr. elev.
Bestyrelsen beslutter at Casper kontakter de øvrige skolebestyrelser i Favrskov Kommune. Målet er at få indblik i tallene gennem dialog med forvaltningen. Det kan gøres til tema ved næste kommunalvalg.

Punkt 5
D+B: Hæfte 3 & 4 fra Skole og Forældre
Indhold
Det blev aftalt i september, at vi hver især dykker ned i hæfterne frem mod bestyrelsesmøde i november, og her laver aftaler for, hvordan pointer herfra kan bringes ind i bestyrelsesarbejdet.
Se link fra tidligere møde eller klik herunder.
Hæfte 3: Samarbejdet mellem skole og hjem
Hæfte 4: Principper til styring af skolen
Til referat
Hæfterne opleves uddybende og virkelig gode både for medlemmer af bestyrelsen, som har siddet her længe eller lige er valgt ind. 
Det giver god mening, at vi i alle vores principper forholder os til forældrenes rolle, tegn på at det lever blandt øvrige forældre og personaler samt har en ens opbygning.
Bestyrelsen ønsker at benytte relevante hæfter forud for gennemgang af specifikke principper.
Bestyrelsen beslutter at lave et Princip vedr. folkeskolelovens §44, da der er flere områder, som bestyrelsen skal have principper om, men som ikke er relevante på Korsholm Skole..
Der er fortsat delte holdninger til, om “det er ordentligt” at benytte offentligt tilgængeligt materiale uden at være medlemmer.
Beslutningen om hvorvidt skolen skal være medlem udskydes til mødet i januar.
Bestyrelsen ønsker på næste møde at drøfte: Hvad vil vi generelt med principperne? Hvordan bygges principperne op? Hvordan følger vi op på dem (tilsynet)? Hvad giver mening og hvordan får vi disse til at leve?

Punkt 6
D+B: Årets overgang fra Korsholm/Bakkehus til Tofthus på Præstemarkskolen.
Indhold
Louise fremlægger resultater og overordnede pointer fra årets undersøgelse på mødet..
Til referat
Overordnet viser undersøgelsen en pæn tilfredshed med overgangen. Supplerende kommentarer i undersøgelsen uddybes og drøfes.
Bestyrelsen beder de to skolers ledelser, at drøfte form og indhold på især forældremødet i juni og lige efter opstart i 7. klasse med henblik på, at forældrene lærer både elever og hinanden at kende.                              
Skoler skal fortsat være opmærksom på at kommunikere til forældre forud for klassedannelse ex. at børn af forskellige grunde bliver kede af det og at lærerne skal have fokus på håndtering af de mange følelser blandt eleverne ved offentliggørelse af nye klasser, så ingen oplever, at deres følelser er forkerte.

Punkt 7
D+B: Opfølgning på møde mellem repræsentanter for KS og PRMs skolebestyrelse vedr styrket fællesskab blandt elever og forældre.
Indhold
Karoline og Rasmus fremlægger pointer fra sidste uges møde, samt aftaler om videre forløb.
Til referat
Udvalget har et ønske om, at klubberne i Søften/Korsholm området arrangerer noget sammen, således at man på klubplan udbygger børnenes kendskab til hinanden. Det har bla. til formål, at forberede børnene på ungdomsklubbens lokaler i Søften samt kendskabet til personale og andre børn.
Udvalget opfordrer også til, at forældre og foreninger i Søften/Korsholm området opfordre børnene til at deltage i foreningerne i Søften, når det ikke længere er muligt i Foldby. Der er foreslået en “åben foreningsdag”, hvor klubber kommer og præsenterer, hvad der udbydes. Målet er gennem fritidsaktiviteterne at udbygge årgangens forældrekendskab på tværs af skolerne, så overgangen til forældresamarbejdet i overbygningen, således også har et stærkere afsæt.
Udvalget fra KS og PRM’s skolebestyrelser mødes igen på denne side af jul med henblik på konkrete tiltag.
På bestyrelsesmødet blev der kastet lys på den manglende offentlige transport mellem Foldby og Søften, de aftener hvor ungdomsklubben i Søften har åbent (mandag, onsdag, torsdag). Det indskrænker Korsholm børnenes udfoldelsesmuligheder især i vinterhalvåret. Det er særligt væsentligt for børnenes trivsel, at de som teenagere har en selvinitieret mulighed for at melde sig ind i ungdomsklubbens børnefællesskaber.
Skolens ledelse retter henvendelse til forvaltningen vedr. forældre og elevønsket om buskørsel de tre nævnte aftener.
Et andet forslag kunne være at landdistriktsbørn under 16 år (7.klasse) har mulighed for at få et ungdomskort og dermed kan benytte Flextransport.
I dette efterår har en forælder til tidligere elev henvendt sig for at låne Korsholm Klubs lokaler til et klasseforældrearrangement for en 7. klasse på Præstemarkskolen.
Bestyrelsen ønsker, at sætte Princip for udlån af lokaler i forbindelse med klassearrangement kupå dagsordenen til næste møde, med henblik på at justere så tidligere elevers forældre har mulighed for at låne klubben til klassearrangementer i overbygningen på Præstemarkskolen.

Punkt 8
D+B: Princip for lokal forankring
Indhold
Udvalget fremlægger princip for lokal forankring til behandling i skolebestyrelsen.
Janni og Karoline fremlægger.
Til referat
Tidligere formand har udarbejdet et mere eller mindre færdigt princip, som blev fremlagt på mødet af udvalget. Bestyrelsen valgte at tilføje punktet “Tegn på at princippet lever”,
Princippet vendes med lærergruppen.
Princippet sendes ud med dagsordenen forud for næste møde med henblik på godkendelse.

Punkt 9
D+B: Årshjul, principper/større arbejdsprojekter 22/23
Indhold
Årshjul blev vedtaget i august 2022. Desuden blev det besluttet at arbejde med følgende principper således:
Udvalg nedsættes i september til omskrivning af Princip for Åben Skole, til Princip for Lokal Forankring og fremlægger for bestyrelsen i november.
Udvalg nedsættes i november til omskrivning af antimobbestrategi og fremlægger for bestyrelsen i januar.
Udvalg nedsættes i april til omskrivning af Princip for skolehjemsamarbejde senest revideret i 2018 og fremlægger for bestyrelsen i juni.
Sundhedspolitik skubbes til 23/24.
Der er således ikke taget stilling til arbejdet med skolens værdier, som ellers nævnt i årshjulet. Hvornår og hvordan skal dette på dagsordenen?
Hvem melder sig som udvalg til revidering af antimobbestrategi jf. årshjul? Katrine vil gerne deltage i udvalget.
Til referat
Bestyrelsen ønsker at både børn og medarbejdere involveres i arbejdet med skolens værdier. Det vil være skønt med en elevproduceret video, som viser værdierne ex i en “Lib dub”.
Skolens medarbejdere indddrages i drøftelse af processen på elevniveau. Det tages op på et kommende møde ex i marts, når skolens medarbejdere er længere i processen.
Udvalget Katrine, Janni og Casper kigger på værdisæt og antimobbestrategi frem mod januarmødet. Strategien sendes ud med dagsordenen til næste møde.

Punkt 10
D+B: Opfølgning på skolens forældremøder
Indhold og til referat
Bestyrelsen ønsker at klassernes forældremøder fremover ikke afholdes på samme tid. Det skal fra skolens side altid være planlagt således, at man som forældre har en reel mulighed for at deltage i alle forældremøder i egne børns klasser.
Der er forståelse for, at vi skal passe på medarbejdernes arbejdstid, og at det kan virke fjollet at fortælle det samme i to klasser, hvis der ex er en høj grad af samlæsning. Der er også opbakning til skolens organisering af undervisningen. Bestyrelsen peger dog på, at det er væsentlig at afholde forældremøder klassevis, da man som forældregruppe har behov for oplevelsen af et forældrefællesskab især når det omhandler kendskab og samvær forældre imellem. På forældremøderne ønskes det derfor også, at en overvejende del af den afsatte mødetid benyttes til drøftelse/samvær forældrene imellem, hvor information fra klassens lærere, pædagoger og andre aktører bør fylde mindre. Der opfordres til, at forældrerådene i samarbejde med lærerne tilrettelægger indholdet i den del af mødet som omhandler drøftelse/samvær forældrene imellem.

Punkt 11
D+B: Opfølgning på forældremøde i børnehave
Indhold og til referat
Mødet kan med fordel planlægges i bedre tid, så det reelt er muligt for ledelserne i begge institutioner at deltage. Dagsordenen for mødet skal være præcis, så forventninger og indhold balancerer bedre.
Obs. på bekymring blandt forældrene til kommende skolebørn vedr. skolens pladsudfordring.

Punkt 12
O: Eventuelt
Indhold
Henvendelse vedr. færdsel. v. Andrea. Kort mundtlig status på trafikmålinger.
Til referat
Andrea holder kontakten varm til politi samt Trafik og Veje.
Gæt på antal solgte æbleskiver den 30/11 🤩
Louise 501, Katrine 504, Andrea 522, Karina 540, Rasmus 550, Janni 585, Casper 603, Karoline 627, Christina 633.