Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mellemtrin

På Korsholm Skole er børnene mellemtrinselever fra de starter i 3. klasse til de går ud af 6. klasse.

Nye fællesskaber

Som udgangspunkt skifter klasserne dansk- og matematiklærer i enten 3. eller 4. klasse. Eleverne får på den måde mulighed for at gøre erfaringer med skift i trygge rammer. Vores erfaring er, at skiftet kan give anledning til at uhensigtsmæssige mønstre brydes og understøtte en positiv udvikling i både klassekultur og elevernes faglige og sociale udvikling. Derudover giver det  lærerne mulighed for at specialisere sig målrettet til aldersgruppen.

Lærerne arbejder tæt sammen omkring hele mellemtrinsgruppen, og vi bestræber os på i løbet af skoleåret at lave undervisningsforløb på tværs af klasser, så eleverne får mulighed for at prøve sig selv af i nye samarbejdskonstellationer og få inspiration fra både ældre og yngre elever, som ikke er klassekammerater til dagligt.

Nye fag

På mellemtrinnet kommer der løbende nye fag på skemaet, nemlig historie, svømning, håndværk/design, tysk og madkundskab. 

Overgang til Præstemarkskolen

Korsholm Skoles elever fortsætter på Præstemarkskolen i Søften i 7. klasse, hvor der bliver dannet nye klasser. 

Fra 4. til 6. årgang samarbejder parallelklasserne de to skoler imellem og mødes til både sociale og faglige aktiviteter flere gange i løbet af skoleåret. Formålet er at skabe en tryg overgang for alle elever. Lærerne på de to skoler samarbejder omkring den endelige klassesammensætning i de kommende 7. klasser.

Kontakt skolen for yderligere information